IDRÆTSBØRNEHAVEN BISPEVANG
Børnesyn
Hvordan kommer ”børnesyn” fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os - og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?
Refleksioner og eksempler
Vi ser grundelementerne i den styrkede læreplan, som vores faglige viden og positionering, set ud fra det enkelte barn og børnegruppens behov. Vi er pædagogisk optaget af, at børnesynet er defineret, som at det at være barn har en værdi i sig selv. Derfor understøtter vi det enkelte barns læreproces, med udgangspunkt i det barnet allerede er i stand til. Det gør vi, ved at følge barnets spor og vi møder barnet positivt, når de inviterer os eller de andre børn ind i legen, relationen eller dialogen. Det gør at barnet føler sig værdsat. Vi møder børnene med nærhed og tryghed. Vi er tilgængelig i børnehøjde og er opmærksom på børnenes behov og møder dem med passende udfordringer.
Hvordan kommer ”dannelse og børneperspektiver” fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os - og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?
Refleksioner og eksempler
Børn skal føle sig set og forstået. De skal opleve, at have en demokratisk stemme. De skal være aktive med skabere af deres egen læring og udvikling, inden for rammer, som de voksne har ansvaret for. Vi skal lytte til børnenes oplevelse af, hvordan det er at være i børnehaven. Hvordan er deres oplevelse af, om de mestrer, kan finde mening og om de hører til? Deres oplevelse af indflydelse er væsentlig og er en tidlig del, af deres dannelsesproces og udvikling af demokratisk forståelse.
Det er blandt andet gennem de pædagogiske rutiner, at vi sikrer børnenes medbestemmelse. Når børnene véd, hvad der skal ske og kan forudsige de handlinger, som rutinerne påkalder, kan de bidrage. Her anser vi, i fuld overensstemmelse med vores børnesyn, børnenes bidrag som vigtige og væsentlige elementer i vores pædagogiske arbejde og fællesskab.
Ligeledes arbejder vi med børnenes mestring og ret til medbestemmelse ved at understøtte børnenes sproglige og følelsesmæssige udvikling, så deres evne til at handle og tænke selvstændigt erfares og udvides. Vi lader børnene deltage i borddækning, oprydning og af-og påklædning. Vi anerkender børnenes initiativ og hjælper dem med at sætte ord på deres oplevelser. Vi anerkender deres følelser og giver dem plads til at udtrykke sig, samt deres behov.
Leg
Refleksioner og eksempler
Børns leg er grundlæggende for deres sociale og personlige læring og udvikling, og legen har en værdi i sig selv. Leg betyder både børns spontane leg på deres helt egne præmisser, og den leg, der igangsættes, rammesættes og eventuelt understøttes af de voksne omkring børnene.
Leg, læring, udvikling og dannelse sker i børnefællesskaber, som de voksne sætter rammerne for. Børnehavens hverdag skal skabe rum til at børn kan indgå i både kendte og nye relationer på tværs af alder, køn og kultur. Det er det pædagogiske personale og ledelsens opgave at skabe balancen mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet.
I Idrætsbørnehaven Bispevang anser vi legen, som værdifuld og grundlæggende for understøttelsen af børnenes sociale og personlige udvikling. Det er i legen, at børnene afprøver sig selv, skaber nære relationer til andre børn og venskaber opstår.
Vores praksis tager derfor udgangspunkt i en balance mellem den børneinitierede og den voksenorganiserede leg. Vi er også opmærksom på, at støtte spirende relationer i legen. Vi organiserer lege, hvor børnene øver sig i at indgå præmisser, der er væsentlig for legen, fx vente på tur, regellege og bruge deres fantasi.
Læring og pædagogisk læringsmiljø
Hvordan kommer ”læring” fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os - og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene? Hvordan har vi gennem hele dagen etableret et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.
Refleksioner og eksempler
Det pædagogiske læringsmiljø er rammen for børns trivsel og læring og indeholder mange af de andre aspekter beskrevet i læreplanen.
Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbud skal være til stede hele dagen fra modtagelsen om morgenen til de sene eftermiddagstimer. Det pædagogiske læringsmiljø skal blandt andet give barnet mulighed for at eksperimentere og bruge fantasien, lege forskellige og udviklende lege og bruge både emotionelle, sociale og kognitive kompetencer.
I arbejdet med børn i dagtilbud er der fokus på at skabe pædagogiske læringsmiljøer, der ud fra et helhedssyn understøtter trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn. Det kræver viden, der med afsæt i faglig refleksion med kollegaer og ledelse, skal bruges til at udvikle stærkere pædagogiske læringsmiljøer for børnene og stærkere læringsfællesskaber for de professionelle.
Vi arbejder med dynamiske læringsmiljøer, hvorfor vi altid tilpasser hverdagen efter den aktuelle børnegruppe og deres behov. Vores læringsmiljøer bærer derfor præg af foranderlighed og fleksibilitet i overensstemmelse med vores børnesyn og børneperspektiv.
Ved at lægge vægt på de pædagogiske rutiner, har vi fokus på læringsmiljøet hele dagen. Vi har fokus på, at være rollemodeller for børnene i hverdagen. Vi organiserer os, så vi er tilstede i børnehøjde. Vi er pædagogiske fleksible i vore tænkning. Vi har stor fokus på børnenes selvstændighed og selvhjulpethed. Vi har fokus på at opkvalificere vores daglige rutiner gennem KVALID.
Det er vigtigt for os, at barnet får en god og tryg aflevering med nærværende voksne, hvor vi vinker med barnet, har tid til leg eller et kram, hvis det er det barnet har behov for. Vi aflæser hele dagen børnenes behov, især i afleveringssituationen. I Idrætsbørnehaven Bispevang arbejder vi med læring fra 6-17 og allerede fra morgenstunden skabes små opsatte læringsmiljøer, fx tegnebord, LEGO og motoriske udfordringer. Vi har fokus på, at være i øjenhøjde med barnet. Der er skabt forskelligartede læringsrum, der giver børnene mulighed for fordybelse. Om formiddagen arbejder vi med organiserede læringsrum, der tager afsæt i det overordnede læreplanstema. Her vægtes læringsprocessen højt i vores idrætspædagogiske aktiviteter, såsom skøjtning, svømning og yoga. Til vores daglige måltider prioriteres børnenes læring højt, ved fx praktiske gøremål ifbm. måltidet. Det er dog også vigtigt for os, at børnene får tid og mulighed for at bruge og styrke deres fantasi i det frie læringsrum. Som voksne er vi her observerende og deltager kun, hvis vi bliver inviteret ind i den børneinitierede leg.
Om eftermiddagen sætter de voksne nogle aktiviteter i gang, som f.eks. modellervoks, og så har vi en blæksprutte der følger de ikke-deltagende børns spor og er til rådighed ved toiletbesøg mm. Børnene kan her selv vælge den planlagte aktivitet til eller fra, alt efter deres behov og interesse.
Vi tilbyder forskellige typer af lege- og læringsmiljøer som støtter børns forskellige behov.
Børnefællesskaber
Hvordan kommer ”børnefællesskaber” fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os - og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?
Refleksioner og eksempler
Børnefællesskabet er en ressource, som tilbyder rigtig mange forskellige kompetencer. Det er vigtigt, at vi hjælper børnene med at bruge deres egne kompetencer i fællesskabet. Alle børn har noget godt at byde ind med, som andre børn kan lære noget af. Nogle børn skal bare have mere støtte end andre i en given kontekst. Vi er optaget af, at børnene lærer at se, lytte og forstå hinandens forskelligheder.
I Idrætsbørnehaven Bispevang arbejder vi med en filosofi om at skabe et fælleskab, hvor man hjælper hinanden og tager sig af hinanden. Vi har farvegrupper, cirkus, forskellige traditioner, fødselsdagsfester, ”hjælpepatruljer” og ”Fri for mobberi”, hvor vi forsøger, at skabe et stærkt børnefællesskab med plads til alle børn. Nye børn inviteres ind i vores børnefælleskab, gennem interesserede børn og voksne. Vi giver dem en genkendelig struktur/kultur, hvori de bliver nysgerrige på hinanden.
Forældresamarbejde
Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?
Refleksioner og eksempler
Et godt forældresamarbejde om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse er af afgørende betydning. Forældrene skal derfor både inddrages aktivt i og have indflydelse på dagtilbuddets arbejde. Samarbejdet sker både i form af det formelle bestyrelsesarbejde/forældrerådsarbejde og samarbejdet i hverdagen på tværs af dagtilbud og hjem om det enkelte barn, og om skabelsen af inkluderende børnefællesskaber.
Vi bruger Hjernen og Hjertet som dialog redskab for samarbejdet med forældrene, hvor vi har flere dialogmøder med forældrene med udgangspunkt i deres barns trivsel, sprog og udvikling.
Vi har også et forældremøde for alle forældre i Idrætsbørnehaven, hvor vi følger op på børnenes trivsel og vores arbejde med dem. Vi har også en guideline for de største børn, hvor vi forventer at forældre samarbejder om, at børnene bliver klar til skolestart, det kan fx være, at selv kunne ordne toiletbesøg eller kunne vinke uden en voksen.
Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?
Refleksioner og eksempler
Dagtilbud af høj kvalitet med gode pædagogiske læringsmiljøer har stor betydning for alle børn, men særligt for børn i udsatte positioner. Børn kan være i udsatte positioner af vidt forskellige grunde, og det pædagogiske personale og andre fagprofessionelle har ansvar for med tidlig, rettidig indsats at identificere børn med behov for en særlig opmærksomhed. Samtidig skal der arbejdes med rummelige fællesskaber, hvor alle børn har en naturlig plads.
Børn i udsatte positioner skal støttes, så de både udfordres tilpas og oplever mestring i det almene fællesskab og efter behov også i mindre gruppesammenhænge med et særligt fokus. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at udsatte børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for dem. Kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen er betydningsfuld for alle børn, men i særlig grad for børn i udsatte positioner.
I idrætsbørnehaven Bispevang, arbejder vi med børn i udsatte positioner ud fra en individuel tilgang. Vi anerkender, at børn lærer på forskellig vis, og vi tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og behov – dernæst tilrettelægger vi vores pædagogiske indsats. Relationen, tryghed og tillid kommer forud for og er kerneopgaven i al vores pædagogiske arbejde.
I idrætsbørnehaven Bispevang understøtter vi derfor det enkelte barn ved at give det redskaberne til at opnå ny læring og trivsel. Disse redskaber er forskellige fra situation til situation og fra relation til relation.
Gennem børnehavens pædagoger og støttepædagog, ydes der en speciel indsats, hvor der i samarbejde med forældrene udarbejdes en handleplan for det enkelte barn. Gennem kontinuerlige fastlagte møder med PPR, ydes der i dagtilbuddet støtte og faglig sparring i arbejdet med børn i udsatte positioner.
Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber
sammenhæng til børnehaveklassen?
Sammenhænge i børnenes liv betyder, at skolen bygger videre på et tydeligt børneperspektiv, der tager over, hvor dagtilbuddet slipper. I børnenes sidste år i dagtilbud etableres pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter børnenes sociale kompetencer og færdigheder som vedholdenhed og fordybelse. Derved forberedes de på at møde nye sociale og faglige sammenhænge med tro på egne evner, nysgerrighed og gå-på-mod. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbud skal også introducere til og give børnene mulighed for, at udvikle faglige færdigheder i form af leg med bogstaver, tal, mønstre, former m.v.